RAMSING Slægten

- En slægt gennem 1300 år

Modstandsgruppen Holger Danske i 2. Verdenskrig

 

Holger Danske var en af de største modstandsgrupper i København under 2. verdenskrig. Den talte henved 350 medlemmer mod krigens slutning i 1945. Gruppen stod for likvidering af ca. 200 stikkere og over 100 sabotageaktioner.

Gruppen tog navn efter sagnhelten Holger Danske. Den blev stiftet i foråret 1943. Holger Danske var en "borgerlig" modstandsgruppe i modsætning til den anden store modstandsgruppe BOPA ""Borgerlige" Partisaner", som blev dannet af kommunister og spaniensfrivillige. Holger Danske eller HD opstod i flere grupper I, II, III, IV og V. De kendte ikke noget til hinanden på grund af den løse struktur, så blev en gruppe afsløret, fortsatte de andre.

Gruppen blev optrævlet af tyskerne ved to lejligheder, men det lykkedes ikke tyskerne at identificere alle medlemmer. Gruppen led dog store tab, idet 64 personer enten blev henrettet eller dræbt i aktion. De nedenfor nævnte medlemmer assistent Preben Hagelin, assistent Edvard Frederik Sommer, kaldet Lasse, møbelhandler Kai Holger Schiøth, stud. med. vetr. Per Sonne og kunstmaler Erik Nyemann, var blandt de 11 myrdede modstandsfolk på hovedvej 1 ved Osted 9. august 1944, se Mordet på 11 modstandsfolk.

Stud. Theol. Christian Ulrik Hansen var med i Holger Danskes gruppe 4. blev henrettet 23. juni 1944. De mindes i et hæfte skrevet af deres gruppe-kammerat Bob (Ramsing).

Blandt de største aktioner kan nævnes sprængningen af Forum-hallen på Frederiksberg i 1943 og angrebet på B&W i 1944.

To af medlemmerne af Holger Danske var de kendte modstandsfolk Jørgen Haagen Schmith (alias "Citronen") der blev medlem af gruppen i foråret 1943, samt Bent Fauerschou-Hviid (alias "Flammen") der var medlem fra efteråret 1943. De deltog begge i sabotager i forskellige Holger Danske-undergrupper og gennemførte sammen en række likvideringer i 1944. Citronen og Flammen afgår ved døden med en uges mellemrum i oktober 1944. Citronen bliver skudt af tyskerne under voldsom ildkamp på Jægersborg Allé og Flammen tager sit eget liv under en razzia.

         Bent Fauerschou-Hviid                     Jørgen Haagen Schmith